Som så mange andre virksomheder har vi i Basal Kvalitet & Miljø også været nødt til at gennemgå vores traditionelle arbejdsmetoder for at fastholde kontakten med vores kunder under coronaepidemien. Og ligesom mange andre er vi blevet svært begejstrede for videomøder. Derfor vil vi fremover også tilbyde videomøder til vores kunder.
Ønsker du og dine medarbejdere en introduktion til et modul, trænger du til en genopfriskning af din viden, eller har du et problem i BasalSystemet, så kan vi nu tilbyde at løse opgaverne via Zoom videomøder.
Her kan vi demonstrere Basalsystemet via skærmdeling, hvor både vi og I på skift kan dele vores skærmbilleder, nøjagtigt som sad vi ved siden af hinanden med hver vores computer. Men nu er kørslen og forberedelserne til et fysisk møde på din virksomhed sparet væk. Det giver effektivisering for alle.
Videomøderne er altså perfekte til småopgaverne, hvis et telefonopkald ikke helt er nok og man egentlig gerne ville mødes med os, eller hvis flere medarbejdere skal involveres.
Ring til Finn på 98574297 for at høre mere om mulighederne for at sætte videomøder op. Måske du allerede nu har en ide til et emne, der skal tages op.
Ønsker du et fysisk møde med os, så kan det selvfølgelig stadig lade sig gøre.