Personalemodul

Med Basal personalemodul kan du oprette et medarbejderkartotek med alle de oplysninger, der skal anvendes i personalearbejdet.

Der kan oprettes CV til hver medarbejder med uddannelser, kurser, certificeringer, tidligere job m.m. Certifikater, uddannelsesbeviser og lignende kan uploades til medarbejderens profil. Der kan planlægges kurser, opkvalificering og efteruddannelse for hver enkelt medarbejder. Det er også muligt at gemme aftaler om løn- og ansættelsesforhold, medarbejdersamtaler og arbejdspladsvurderinger.

Med Basal personalemodul kan der oprettes et kompetencekartotek med virksomhedens behov og med mulighed for at matche med de enkelte medarbejderes kompetencer, og der er faciliteter til uddannelsesplanlægning. Med krydsmatrixen kan du let se, om de nuværende medarbejderkompetencer dækker virksomhedens kompetencebehov, eller om nogle medarbejdere skal efteruddannes.

Via BasalSystemets planlægningsfunktion får du en påmindelse, når det er tid til medarbejdersamtaler, eller når en medarbejders certifikat udløber og skal fornyes. Hermed er man optimalt stillet, så opgaver ikke glemmes men udføres i tide.

Modulet er således et godt værktøj i personalearbejdet, samtidig med at det giver muligheder for at foretage de registreringer, der kræves af DS/EN/ISO 9001.